Mål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund
Danicas nybyggeri skal være med til at understøtte en positiv samfundsudvikling. Vores ejendomme skal derfor bidrage til at bevare og styrke biodiversitet, byliv og lokalområder. – Vi vil bidrage positivt til at bevare og styrke biodiversiteten lokalt og globalt ved nybyggeri. – Ved nybyggeri udarbejder vi analyser af byliv og områdets styrker og svagheder for at undersøge, hvordan et nyt byggeri bedst muligt kan bidrage til lokalmiljøet. – Vi ønsker at reducere vandforbrug. Blandt andet ved at anvende installationer med et minimalt vandforbrug og anvende regnvand til fællesvaskerier samt genbruge gråt spildevand. Danica Ejendomme skal være med til at understøtte en positiv samfundsudvikling ved at bygge seniorboliger, friplejeboliger, studieboliger og boliger, der er tilpasset nye familietyper og boformer.
FN’s Verdensmål i Danica Ejendomme
Ansvarlige investeringer
Klima, miljø, sociale forhold og god selskabsledelse spiller en vigtig rolle, når Danica Pension investerer kundernes pensionsopsparing ansvarligt. Det er én af grundstenene i at kunne give kunderne et økonomisk trygt pensionsliv og bidrage til et mere bæredygtigt samfund. Da Danica Ejendomme er en del af Danica Pension, er det samme værdier, vi arbejder ud fra.
Læs mere