Venteliste for kunder i Danica Ejendomme (Q&A)

Her kan du finde svar på de mest stillede spørgsmål om vores venteliste på lejeboliger eller gå direkte til oversigten med linket nedenfor.

Se ejendomme med venteliste

Q&A for venteliste til lejeejendomme

Som kunde i Danica Pension har du fortrinsret til alle vores attraktive lejeboliger rundt omkring i landet. Er du ikke kunde i Danica Pension, kan du også leje boliger gennem Danica Ejendomme.

Her kan du finde svar på de mest stillede spørgsmål om vores lejeboliger.

Er der specielle fordele, hvis jeg er kunde i Danica Pension?

Ja, hvis du er kunde i Danica Pension og har en opsparing på minimum 25.000 kr. i årlig præmie eller et pensionsdepot på 200.000 kr., får du fortrinsret til at leje et af Danica Ejendommes boliglejemål. Det betyder, at alle ventelister til lejeboliger udelukkende er for Danica Pensions kunder.

Er du ikke kunde i Danica Pension, kan du stadig leje boliger gennem Danica Ejendomme. Se ledige boliger her www.danicaejendomme.dk

Hvem kan blive skrevet op på venteliste til lejeboliger hos Danica Ejendomme?

Ventelisten er udelukkende for Danica Pensions kunder. Er du kunde hos Danica Pension har du derfor fortrinsret til Danica Ejendommes lejeboliger.  Du skal have en opsparing på minimum 25.000 kr. i årlig præmie eller et pensionsdepot på 200.000 kr.

Skal jeg være kunde i Danica Pension for at kunne leje en lejlighed?

Nej, det behøver du ikke. Alle kan leje en lejlighed. Men i tilfælde af venteliste har kunder i Danica Pension fortrinsret. Du kan se alle lejeboliger her: www.danicaejendomme.dk

Hvordan bliver jeg skrevet på venteliste?

Du kan finde alle vores ejendomme på www.danicaejendomme.dk - her har du også mulighed for at skrive dig op til ventelisterne.

Kan jeg blive skrevet op til flere lejligheder?

Ja, når du skriver dig op til en ejendom, modtager du som udgangspunkt tilbud om alle ledige lejemål i den ejendom. Ønsker du at indsnævre mænge af tilbud, kan du på din Waitly konto tilføje boligønsker. Er du i tvivl om hvordan du gør, så kan du finde hjælp her: www.support.waitly.dk

Hvor længe kan jeg være skrevet på venteliste?

Der er ikke nogen udløbsperiode på ventelisten. Men du vil 1 gang om året blive bedt om at forlænge din opskrivning.

Koster det noget at blive skrevet på venteliste?

Nej, det er gratis at stå på vores venteliste. 

Hvordan kan jeg se min placering på ventelisten?

Log ind på din Waitly-profil via knappen nedenfor.

Waitly er det ventelistesystem Danica Ejendomme bruger. Via Waitly kan du have et samlet overblik over alle de opskrivninger du har til vores Danica Ejendomme. Du kan derigennem også nemt opdatere dine oplysninger, se tilbud om ledige lejeboliger, og skrive dig op til flere ejendomme fra Danica Ejendomme.

Log ind på din Waitly-profil

Hvor lang tid går der før, jeg bliver tilbudt en bolig?

Det kan vi ikke sige noget om. Men så snart en lejebolig bliver ledig, bliver den udbudt på ventelisten for Danica Pensions kunder. Du kan se din placering på ventelisten med knappen nedenfor.

Hvis boligen ikke aftages på ventelisten, bliver den tilgængelig på hjemmesiden. Se ledige lejeboliger her www.danicaejendomme.dk

Se din placering på ventelisten

Kan jeg skrive mit barn på ventelisten?

Dit barn kan ikke selv stå på ventelisten – men du kan godt give et tilbud om leje videre til dit barn. Barnet bliver den officielle lejer og får sit navn på lejekontrakten. Opskrivning til ventelisten skal bare ske gennem din profil i dit navn.

Overdragning af tilbud om leje gælder dog kun for studie-/ungdomsboliger som Nordbro, Amagerbro, Slusebro og Gøteborg Alle.

Hvad sker der, hvis jeg ikke længere er kunde i Danica Pension?

Så kan du ikke længere stå på ventelisten. Men du har stadig mulighed for at leje boliger gennem Danica Ejendomme. Du kan se alle ledige lejeboliger på www.danicaejendomme.dk

Hvorfor skal jeg opgive kontaktoplysninger og hvordan bliver de brugt?

Dine kontaktoplysninger bruger vi til at kontakte dig, når der er en ledig bolig, der matcher dine krav.

Kan jeg sætte min profil i bero?

Ja, du kan markere din status som ‘’passiv’’ på dine opskrivninger. Når du er passiv, modtager du ikke boligtilbud, men du beholder din anciennitet. Er du i tvivl om hvordan du gør, så kan du finde svaret her: www.support.waitly.dk

I hvilke byer tilbyder Danica Ejendomme lejeboliger?

Danica Ejendomme har fortrinsvis lejligheder i og omkring København og Aarhus.

Hvor mange lejeboliger råder Danica Ejendomme over?

Danica Ejendomme råder over ca. 2.700 lejeboliger.

Hvad er Waitly?

Waitly er det ventelistesystem Danica Ejendomme bruger. Via Waitly kan du have et samlet overblik over alle de opskrivninger du har til vores Danica Ejendomme. Du kan derigennem også nemt opdatere dine oplysninger, se tilbud om ledige lejeboliger, og skrive dig op til flere ejendomme fra Danica Ejendomme.