Bæredygtighed og samfundsansvar
Ejendomme er én af de helt store klimasyndere og står for en stor del af den globale CO₂-udledning. Vi har som én af Danmarks største ejendomsinvestorer et særligt ansvar for at være med til at vende den udvikling. Derfor er bæredygtige tiltag og samfundsansvar to vigtige fundamenter i vores forretningsstrategi.
Investering i det gode liv
Bygninger er ikke kun et spørgsmål om mursten og plantegninger. Bygninger er rammen for mange menneskers livskvalitet. Derfor skal vi bygge ejendomme og udvikle grønne og sociale byområder, der bidrager til den grønne omstilling, større biodiversitet og et sundere og bedre liv.
I Danica Ejendomme har vi mål for at skabe ejendomme, der er tænkt ind i området og bidrager til det lokalsamfund, de er en del af. Fordi et samlet grønt byggeri er en god investering, der kan skabe attraktive afkast til kundernes pensionsopsparinger. Både nu og i fremtiden.
Biodiversitetsstrategi
Nu sætter vi gang i naturforbedrende tiltag for arealerne ved vores danske ejendomsinvesteringer. Målet er at give bedre levebetingelser for dyr og planter samt bidrage til øget livskvalitet og sundhed for vores lejere og lokalsamfund. Tiltaget skal medvirke til at skabe attraktive ejendomme med gode afkast til pensionskunderne.
Læs vores biodiversitetsstrategi